Mads Kalstrup skal i den kommende sæson spille for Odder. Han bliver dermed udlejet fra Århus i det sidste år han har tilbage af sin kontrakt med ligaholdet. Det erfarer Sejren.dk.
Den næsten to meter høje stregspiller, Mads Kalstrup, skal i den kommende sæson tørne ud for Odder i 1. division. Mads Kalstrup kommer dermed til at afløse Dan Bech Hansen, der nu spiller i HC Midtjylland.
Odder har ikke ønsket at udtale sig om Mads Kalstrups skifte, men det forventes at Århus og Odder inden for kort tid vil komme med en fælles pressemeddelelse.

















