Danmark rejste sig mod Norge, men lidt for mange brændte afslutninger i slutfasen afgjorde kampen til norsk fordel, og Danmark er ude efter et ærgerligt et-måls nederlag.
Danmark spillede deres klart bedste kamp ved OL turneringen, men måtte alligevel se sig slået af Norge, som nu er sikret en plads i kvartfinalen. Danmark spiillede langt mere disciplineret end før set i turneringen og den vildskab der tidligere har manglet, var tilbage på det danske hold.
Trine Troelsen startede fremragende for Danmark og scorede de første tre danske mål. Efter lidt startvanskeligheder i forsvaret, hvor Norge scorede fire gange i de første fem minutter, fik Rikke Skov og Mette Meldgaard stabiliseret midterforsvaret, og det holdt Norge fra at score i syv minutter. Norge kom dog tilbage på sporet og ved halvleg var de foran med et enkelt mål.
Ann Grete Nørgaard's fejl kostede
I anden halvleg var Norge flere gange foran med to mål, men Danmark kom hver gang tilbage, og var endda foran med et mål en enkelt gang midt i halvlegen. Danmark havde flere chancer for at bringe sig foran helt i starten af halvlegen, men Danmarks mest scorende i kampen, Ann Grete Nørgaard, tog desværre en række unødige chancer som kostede norske mål.
Først afsluttede hun for an alt for spids vinkel i kontra og derefter valgte hun at satse på at fange bolden i et dansk undertal, som dog midlykkedes og gav den norske højre fløj, Linn Kristin Riegelhut Koren en fri chance som hun scorede på.
I slutfasen skiftedes de to hold til at score og stillingen gik fra at Norge førte med et mål til uafgjort. Danmark havde her mange chancer for at bringe sig foran, men hver gang blev mulighederne forspildt. I stedet kunne Karoline Breivang score kampens sidste mål til norsk sejr på 24-23.
Danmarks sidste kamp mod Frankrig er nu ligegyldig, og de medaljer som Jan Pytlick havde sat op som målsætning er meget langt væk. Frankrigkampen på søndag bliver den sidste landskamp for Rikke Skov og Mette Meldgaard, men om der er flere spillere der vælger at stoppe efter slutrunden er endnu uvist.

















