
De forsvarende danske mestre i U18-rækken Skanderborg, tabte for første gang i år, da de var på besøg i Bjerringbro.
Allerede fra start var Bjerringbro ovenpå og kom foran med 5-1. Skanderborg afsluttede alt for tidligt i angrebet, mens Bjerringbro var langt mere velovervejede i deres angreb. Ved pausen førte hjemmeholdet med 14-9, og specielt i forsvaret havde Bjerringbro rigtig godt fat i kampen.
Fra start af anden halvleg kom Skanderborg bedre med i kampen, og de henter ind på hjemmeholdets 5-måls føring, dog uden på noget tidpunkt at komme helt op. Med fire minutter tilbage kommer der dog yderligere spænding i kampen, da Skanderborg reducerer Bjerringbros føring til to mål. I det efterfølgende forsvar går det dog helt galt for de forsvarende danske mestre, da de får hele tre udvisninger, og derfor spiller tre mand i undertal i næsten to minutter.
Kampen var dermed afgjort og Bjerringbro kunne juble over den målfattige sejr på 21-18.

















