AG København må undvære deres store stregspiller René Toft Hansen i 3-4 uger, det oplyser klubben på sin hjemmeside.
René Toft Hansen forlod allerede igår landsholdslejren for i dag at blive scannet. Den scanning viste at han må holde en længere pause.
- René har været igennem en MR-scanning i ankelledet efter en svær forstuvning. Scanningen viser ikke større skader og vi regner med, at René er tilbage efter en kamppause på 3-4 uger, siger sundhedsansvarlige i AG KBH Nikolaj Rindom til agkbh.dk.

















