Før og efter kampen mellem TMS Ringsted og Nordsjælland løb rygterne hurtigt, og ifølge flere af Sejren.dk's kilder skulle TMS Ringsted have forhandlet med Steinar Ege.
Steinar Ege har meldt ud at et karrierestop er en mulighed, men nu ser det ud til at en ny mulighed er ved at byde sig for den aldrende norske håndboldmålmand.
Ifølge kilder tæt på Sejren.dk har der nemlig været forhandlinger mellem Steinar Ege og TMS Ringsted. TMS Ringsted meldte godt nok ud tidligere på onsdagen at der ikke var penge til nye spillere, med mindre der faldt penge ned i klubkassen.
Samtidig melder flere kilder at Joachim Boldsen ender i Nordsjælland, hvis KIF Kolding-projektet går i vasken. Boldsen og Kasper Hvidt arbejder dog hårdt på at få en fussion mellem Kolding og AGK-spillerne til at gå i orden

















