Trine Troelsen fortsætter med at spille i FC Midtjylland, selvom flere andre klubber var interesserede i landsholdspilleren.
Den 27-årige Trine Troelsen har forlænget med FC Midtjylland så den nu forløber i yderligere to år. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
- Jeg er meget glad for, at aftalen med FCM endelig er faldet på plads. Jeg føler mig hjemme i FC Midtjylland, er glad for klubben, mine holdkammerater. Det var ikke nogen svær beslutning, det krævede bare lidt tålmodighed, og nu glæder jeg mig bare til at starte op på en ny sæson, siger Trine Troelsen.
- Det har været lang tid undervejs, og det har krævet en ekstraordinær opbakning fra vores sponsorerer, og dem kan jeg kun takke mange gange for, at det er lykkedes at skrive med Trine, siger FCM Håndbolds sportschef Hans Peter Riis.

















