I Randers HK har man i længere tid forsøgt rigtig mange løsninger for at Veronica Cuadrado fortsat kunne være en del af spillertruppen. Men det har desværre ikke været muligt at få enderne til nå sammen. Det oplyser klubben i et nyhedsbrev.
- De midler der har været til rådighed i Randers HK, har desværre ikke været nok til at kunne beholde Veronica. Det er vi kede af, men ønsker Veronica al mulig held og lykke fremover. Vi er glade for hendes indsats i Randers HK - en indsats, der var med til at give os guldet, skriver Randers i nyhedsbrevet.

















