Søren Colding er igen optimist i AG København, da en ny sponsoraftale er tæt på, skriver DR Sporten.
- Jeg har snakket med et par stykker, og der er en, som er specielt positiv, som jeg også er ret sikker på, at vi nok skal få hevet i land. Men jeg har ikke lyst til at sige noget om beløb, eller hvem og hvorfor, før der er skrevet under, Det, forventer jeg, sker i løbet af næste uge, siger Søren Colding.
Selvom han ikke vil røbe noget om sponsoratets beløb, kan han afsløre, at der ikke er tale om småpenge.
- Det er et fornuftigt beløb, der gør, at vi kan arbejde videre med en eller anden form for arbejdsro, men ikke mere end at vi selvfølgelig skal arbejde videre og stadigvæk skaffe nye sponsorer og sponsorindtægter, fortæller Søren Colding.

















