Nyborg GIF og SUS Ullerslev skal i fremtiden spille under samme navn for de bedste seniorhold på herresiden. Det nye navn på holdene i 2. og 3. division er SUS Nyborg.
Et nyt samarbejde ser dagens lys, når turneringen starter til september, idet de to østfynske klubber Nyborg GIF og SUS Ullerslev har valgt at slå sig sammen i et elitesamarbejde. Målet er at få et 1. divisionshold i den kommende sæson.
Udover direkte oprykning til 1. division er klubbens mål at 2. holdet i 3. division skal ende helt oppe i top 4, og om muligt rykke op i 2. division.
Hvor det er meningen at holdene skal spille deres hjemmekampe melder pressemeddelelsen ikke noget om.

















