
Jan Pytlick vil helst undgå at møde Norge og Spanien til EM, og der kan være meget stor forskel på den letteste og sværeste pulje ved slutrunden.
Danmark er i 3. seedningslag til EM, og holdet er dermed kun sikre på, at Rusland, værtsnationen Serbien og Ungarn ikke ender i samme pulje. Danmark kan dog være så heldige at få en pulje med Rumænien, Ukraine og Island. Den sværeste mulige pulje vil omvendt være med Norge, Frankrig og Spanien.
- Ja, det vil være en grim lodtrækning - for de tre andre hold, siger Jan Pytlick til sporten.tv2.dk.
- Norge er et af verdens stærkeste hold, så kan vi undgå dem fra første seedningslag, vil det være fint. I andet lag vil vi nok helst møde Tyskland eller Ukraine - og så vil jeg gerne undgå Spanien fra det nederste lag, siger Jan Pytlick.
Sådan ser seedningslagene ud.
1: Norge, Sverige, Rumænien og Kroatien
2: Frankrig, Montenegro, Tyskland og Ukraine
3: Serbien, DANMARK, Rusland og Ungarn
4: Spanien, Tjekkiet, Makedonien og Island
















